Disse muffins er gode som et lille mellemmåltid af den sundere slags. De indeholder hverken mel eller raffineret sukker.
Squash muffins
125 g peanut butter
1 æg
1 moden banan, most
1 spsk. honning (alt. 2 spsk. kokossukker)
30 g usødet kakaopulver
2 spsk. hørfrø
1 tsk. vaniljepulver
1/2 tsk. natron
1 mellemstor squash
1 mellemstor gulerod
30 g groft hakket 70% mørk chokolade, gerne sukkerfri
Opvarm ovnen til 190 C.
Riv squashen fint og vrid den i et viskestykke, så mest muligt væde kommer fra. Riv også guleroden fint.
Bland alle ingredienser undt. squash og chokoladen. Rør det hele godt sammen og tilsæt til sidst den presset squash og chokoladen.
Fordel dejen i 8 muffinforme, helst med glat inderside, da dejen sætter sig godt fast i formen.
Bag kagerne i 20-25 min og lad dem så køle af på en bagerist.