Hvis du har en støbejerns gryde med låg, kan du bage det skønneste grydebrød. Brødet er bedst nybagt, men kan sagtens ristes eftrefølgende. Opskriften er nem, men tager ca. 4 timer i alt.
Grydebrød
400 g hvedemel
100 g grahamsmel
25 g gær
1 dl. lunket vand
4 dl mælk tilsat 2 spsk citronsaft, lad det stå i 10 min
2 tsk fint salt
1,5 spsk olivenolie
evt. 2 spsk hakket frisk timian og rosmarin
Bland hvedemel med grahamsmel og salt. Rør gær ud i lunket vand og hæld i midten af melet sammen med olie og de hakkede urter. Rør det sammen og tilsæt mælken lidt af gangen. Rør alt i ca. 2 minutter og stil til hævning med skålen dækket af husholdningsfilm i 2 timer.
Tænd ovnen på 250 grader og stil gryden ind i ovnen. Når ovn og gryde har nået 250 C hældes dejen direkte ned i den brandvarme gryde og låget lægges over. Bag brødet i 30 minutter. Fjern så låget og bag yderligere 15 min. Hold øje med overfladen. Vip brødet ud af gryden og lad det køle af på en bagerist.
Nyd brødet mens det er lunt.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar