onsdag den 11. oktober 2023

Spicy kylling i grønt


En lækker ret, der er nemt at gå til og som passer sig selv en del af tiden.

Opskrift
4-6 stykker kylling (over eller underlår)
1 bundt forårsløg, hele,  undt. selve roden
1 stor pose skyllet spinatblade (vær opmærksom på, at det falder meget sammen i oven)
1 bakke Portebello svampe (kan undlades)
Sesamolie
1 dl vand
Sesamfrø

Marinade
15-20 g frisk ingefær
3 spsk soyasauce
4 spsk sød chilisauce
evt. 3 spsk peanutbutter

Tilbehør
Ris
Sesamfrø

Indstil ovnen på 220 C. Bland ingredienserne til marinaden. Skyl kyllingestykkerne og vend dem i marinaden. Gem resten. Læg kyllingen i et stort smurt ovnfast fad. Steg i ovnen i 20-25 minutter.
Kog risene efter anvisning på pakken.

Imens deles svampene i 6-8 stykker. Vend spinatblande, forårsløg og svampe i lidt sesamolie. 
Tag fadet ud efter 20-25 minutter, fordel grøntsagerne blandt kyllingestykkerne. Dryp resten af marinaden over og hæld vandet bunden af fadet. Steg retten videre i 20-30 minutter - til kyllingen er gennemsteg.

Drys med sesamfrø på fadet og lidt på risene.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar