søndag den 5. november 2017

Cornflakesmuffins med syltetøj



Hvis det går stærkt om morgenen, er det godt at hapse et par stykker af disse med i farten... De er nemme at tilberede og smager skønt.

5 dl cornflakes
3 dl mælk
1/2 dl rapsolie
1 æg
2 tsk. vaniliesukker
200 g mel
50 g sukker
1 spsk. bagepulver
lidt fint salt

Syltetøj efter eget valg

Tænd ovnen på 200 grader og sæt papirsforme i en metal muffinbageform.
Bland cornflakes med mælk og lad det stå og trække 5-10 min, rør et par gange undervejs.
Slå ægget ud et en lille skål og pisk det let med en gaffel. Tilsæt olien og bland det ned i cornflakes'ene.
Bland vaniljesukker, mel, sukker, bagepulver og lidt salt i en anden skål og rør det godt sammen. Tilsæt så cornflakes og vend dejen rundt til den er samlet.
Fordel dejen i formene og lav en fordybning med bagsiden af en teske. Fyld en tsk. syltetøj i midten og skub dejen lidt ind over. Bages midt i ovnen i ca. 15-30 minutter, til der ikke sidder dej fast på en spids kniv.
Afkøles på en bagerist - husk at syltetøjet er meget varmt og varmt i længere tid end selve muffin'en - så pas på hvis du skal prøvesmage!

Opbevares i lufttæt beholder eller frys dem, så du har til en anden dag.



Ingen kommentarer :

Send en kommentar