
Rødvinsbraiserede svinekæber
4-5 personer
1 kg svinekæber
mel, salt, peber
4 store gulerødder
1 stor persillerod
1 løg
1 hvidløg
evt. 2 æsker bacon i tern
1 tsk rosmarin
4 dl rødvin
3 dl oksekødsbuillion
salt, peber
Evt. blåbærsyltetøj
Balsamico
Maizena
ca. 2 dl fløde
evt. kulør
Tør kæberne og ryst dem i en pose med mel, salt og peber.
Brun smør og evt. olie i en stor stegegryde. Steg kæberne af nogle omgange. De skal have en god stegeskorpe. Tag stykkerne op og læg til side.
Svits løg og hvidløg. Læg op til kødet. Svits bacon og tilsæt så grøntsagerne (i grove tern) og svits også, til de er godt brunede.
Læg kæberne op i gryden igen, tilsæt rødvin og laddet komme op og simre. Og tilsæt så buillon og krydderier og lad det hele simre mindst 3 timer ved svag varme.
Tag herefter kødet op og hæld saucen igennem en sigte. Hæld saucen tilbage i gryden, kog op, tilsæt fløde, jævn med maizena – og smag til med blåbærsyltetøj, balsamico, salt og peber.
Det er en god ide med lidt syrligt, lidt sødt, salt og peber - det giver en god smag.
Server med kartoffelmos eller ris.

Ingen kommentarer :
Send en kommentar