søndag den 5. november 2017

Morgenmad på farten



Snup et par stykker med på vej ud af døren om morgenen :)

Havregrynsmuffins med æble og hindbær
50 g mandler
45 g havregryn
45 g mel (gerne 30 g hvede og 15 gram grahamsmel)
3/4 tsk. bagepulver
3/4 tsk. natron
½ tsk. salt
1 stor æble, groft revet
4 frisk dadler
1,5 dl. yoghurt/skyr
1 spsk. blødt smør
2 store æg
75 g hindbær, friske eller frosne

Topping
30 g havregryn
30 g solsikkekerner
½ spsk. blødt smør eller kokosolie
1 tsk. honning

Tænd ovnen på 180 grader. Sæt papirsforme i en metal muffinbageform.
Start med at blande alle ingredienserne til toppingen, så det kan stå og trække lidt.

Bland så havregryn og mandler i en minihakker og blend det til fint mel. Bland det sammen med mel, bagepulver, natron og salt.
Blend nu yoghurt (eller skyr), dadler og smør til en cremet komsistens. Vend det sammen med de tørre ingredienser og revet æble. Pisk æggene lyse og luftige i en anden skål.
Vend æggene forsigtigt sammen med dejen – det gøres bedst med en dejskraber, og fordel dejen i formene. Fordel et par hindbær i hver muffin og tryk dem ned i dejen. Drys muesli på toppen og bag dem i ca. 12-15 minutter. Tjek med en kniv, om de er bagt færdige ellers giv dem et par minutter mere.
Lad de færdig muffins afkøle på en rist til de er kolde. Opbevar dem i en lufttæt beholder ved stuetemperatur eller i fryseren.



Ingen kommentarer :

Send en kommentar