søndag den 27. august 2023

Kyllingefrikadeller med grøntsager


Rigtige gode og saftige kyllingefrikadeller. Fyldt med grøntsager og feta.

Kyllingefrikadeller
ca. 16 stk.
1 hel spuash
1,5 gulerod (mellemstore)
125-150 g feta i tern
1 bundt forårsløg, kun det grønne
400 g kylllingefars
3 æg
2 dl fintvalset havregryn
3 tsk mælk
1 tsk groft salt 
Peber
Smør eller olie til stegning

Hak squash og gulerødder i bittesmå tern. Du kan også rive dem groft, men pres så meget væde fra squashen som muligt.. Mos feta med en gaffel. Klip det grønne af forårsløgene i små stykker. Vend det hele sammen.
Rør kyllingefars med salt og peber. Rør ægog mælk i og tilsæt havregryn. Vend det sammen med grøntsagerne. Lad farsen hvile på køl 30-45 minutter.
Steg først en lille frikadelle for at smage om der er nok salt og peber.


Form så resten af farsen med en ske dyppet i koldt vand efter hver frikadelle. Form dem runde eller let aflange. Steg halvdelen på en stor pande i smør ved middel/let høj temperatur. De skal have ca. 7-8 minutter i alt. Vend dem jævnligt.


Ingen kommentarer :

Send en kommentar