søndag den 17. april 2016

Hakkebøf med spejlæg



En hurtig omgang aftensmad til Junior

200 g hakket oksekød
Små kartofler
Feldsalat
Evt. lidt ketchup*

Kartoflerne:
Kog kartoflerne med skræl så de stadig er lidt hårde. Lad dem dampe af, så de ser tørre ud. Varm lidt olie i gryden og tilsæt lidt salt. Lad kartoflerne riste i olien til de tager farve.

Hakkebøffen: Form bøffen og krydr med salt og peber. Steg den på en varm pande med lidt smør eller olie. Efter 1 minut skrues ned på middelvarme og lad bøffen stege ca. 5-6 minutter. Skru op igen og vend bøffen. Lad den få 1 minut ved høj varme og skru så ned igen. Pres på bøffen efter 5 minutter. Er kødsaften meget rød, lad den få 1 eller 2 minutter mere.

Ægget:
Steg et æg på en middelvarm pande i ca. 5 minutter. Hvis du ikke er til en flydende æggeblomme, kan du vende ægget om og give det et par minutter på den anden side.
Hjerteformen på spejlægget er lavet med en lille silikoneform, der er købt i en Tigerbutik.

Server med grøn salat og lidt ketchup* :)

Hvis du spiser Low FODMAP, skal du undlade ketchup, da det indeholder løg og hvidløg.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar