søndag den 3. april 2016

Mormors millionbøf

500 g oksekød
2 løg, hakket
Salt og peber
Mel til jævning
Kulør
Kogende vand

Kartofler, mælk og smør til kartoffelmos eller ris

Hvis du skal have kartoffelmos til, så start med at skrælle og skære kartoflerne i små stykker. Kog dem i rigeligt vand.
Når de er møre (prøv at stikke med en tandstik), hældes vandet fra, men gem lidt.
Pisk kartoflerne med lidt kogevand og mælk. Tilsæt evt. klat smør. Tjek konsistensen om der skal mere vand/mælk i.

Brun løgene og brun kødet heri. Tilsæt kogende vand til kødet lige er dækket. Lad det småkoge i 15 minutter.
Tilsæt salt og peber og jævn med mel (rystet ud i lidt koldt vand med en anelse salt).
Tilsæt kulør til den rette farve opnås.

Jeg har ikke noget foto af denne ret, og har kigget på nettet. Tro mig, der er ingen indbydende fotos af millionbøf :) :) Men det smager skønt...

Ingen kommentarer :

Send en kommentar